Festdage i Andalusien

Festdage i Andalusien

Spanierne lader ikke en mulighed for at holde en folkefest gå fra sig, så næsten uanset, hvornår I besøger Finca Laberinto, vil der kunne findes en fiesta eller festival i nærheden. I alt holdes der ca. 3.000 årlige små og store folkefester i Axarquai området! De vigtigste folkefester i Cómpeta samt de nationale helligdage (H) er her listet op. Store fester andre steder i Andalusien er undtagelsesvis også taget med.

Januar
1. januar Nytårsdag "Ano Nuevo" (H)
6.januar Hellig tre kongers dag "Dia de los Tres Reyes" (H).
Festivallen for Cómpetas skytsengel Saint Sebastian, Feria Saint Sebastián, fejres på søndagen, som ligger nærmest 20. januar. Byens beboere sammes til frokost med musik og spil i et område kaldes Barrio tæt ved parken beliggende ved indgangen til Cómpeta, hvor Saint Sebastián skrin ligger. Om aftenen er der optog med Saint Sebastián.

Februar
Karnevallet i Cadiz er det mest traditionsrige i Spanien og samtidig en folkelig byfest af enorme dimensioner. Alle indbyggerne i Cádiz lever med, og begivenheden tiltrækker besøgende fra hele Spanien og Europa. Faktisk er karnevalet i Cádiz et af de vigtigste i hele verden. Selve karnevalet varer to uger.

28. februar Andalucia dag (Nationaldag for Andalusien)"Dia del Andalucia" (H)

Marts - April
Skærtorsdag – Langfredag
Påskeugen, som på spansk hedder "Semana Santa" (H), fejres som i hele Andalusien med flotte optog fra Palmesøndag til Langfredag.
Det første optog i Cómpeta finder sted på Palmesøndag kl. 22, med efterfølgende optog hver dag på samme tidspunkt fra onsdag før påske og fremad. Optogene er ledsaget af mænd i lange kapper og høje, spidse hætter; en gammel tradition, der intet har at gøre med Ku Klux klan. Det er typisk mænd, der bærer de forskellige figurer, mens kvinder går bagved i sørgemundering og bærer på levende lys. Fredag kl. 7.30 er der et optog, hvor kun mænd deltager.
På Langfredag kl. 12 starter et optog på Plaza de la Vendimia, hvorfra det bevæger sig op i bjergene som et symbol på korsfæstelsen.

Feria de Abril i Sevilla er en af Spaniens mest overvældende og farverige festivaler med parader og optog. Mændene bærer en traditionel udklædning med hat og kvinderne flamenco-kjoler. Feria de Abril starter mandag ved midnat to uger efter påskeugen og løber over seks dage til den følgende søndag. I år (2012) er det fra den 24. april til og med den 29. april.

Maj
1. maj Arbejdernes dag "Dia de los Trabajodores" (H)

Juni
Semana culturel er et par dage i juni, hvor byens indbyggere viser deres talenter i form af optrædener, koncerter, spil og kunstudstillinger.

Juli
"Saint Sebastian" : Lokal folkefest i Cómpeta på Plaza de la Axarquía, hvor byens skytsengel fejres med fest, flaminodansere og ryttere, fyrværkeri og selvfølgelig pilgrimsfærd.

August
15. august Marias Himmelfart "Asuncion" (H) og "Noche del Vino" på Plaza de la Vendimi i Cómpeta.

Oktober
12. oktober Spaniens Nationaldag "Dia de la Hispanidad" (H).

November
1. november Alle Helgenes dag "Todos los Santos" (H).

December
6. december Spanien Grundlovsdag "Dia de la Constitucion" (H)
8. december Ubesmittede undfangelsen "Immaculada Concepcion" (H)
25. december Juledag "Navidad" (H)

Kontakt tlf.: +45 28872821 e-mail: kontakt@fincalaberinto.com © copyright 2016 - 2017
El Registro de Turismo de Andalucia CR/MA/01326